| Index |
| Født: | 2 10 1891 i Haderslev |
| Erhverv: | Barber |
| Far: | Laurits Hansen |
| Mor: | Caroline Larsen |
| Ægtefælle: | Alma Hansine Margrethe Larsen Gift: 27 6 1928 i Københavns magistrat | Børn: | Poul Lauritz Hansen Kaj Wilhelm Hansen Fritz Hansen |
| Død: | 6 10 1961 |
Hans forældre har flyttet en del rundt, men ikke uden for Haderslev. Således er der fra Folkeregistret i Haderslev oplyst følgende adresser:
1.4.1903 til Naffet 183 Haderslev (Jens 11 år)
1.1.1907 til Badstuegade 189 -do- (Jens 14 år)
ukendt dato til Li. Klingbjerg 13 -do-
Under 1. verdenskrig fra 1914 til 1918 var Jens (23/27 år) indkaldt som tysk soldat, idet den daværende grænse efter slaget ved Dybbøl 1864 blev trukket ved Kongeåen. I denne krig fik Jens ødelagt sin ene lunge hvilket han mere eller mindre døjede med resten af sit liv.
Den 15.6.1920 genforenedes Sønderjylland med resten af Danmark og Jens der var født i Tyskland (men af danske forældre) blev dansker.
Efter 1. verdenskrig tog Jens afsted som rejsende svend blandt andet til Sjælland.
På et tidspunkt bosatte sig i Næstved som frisørsvend, for her mødte han min farmor Alma H.M.Larsen. De blev gift på Københavns Rådhus d. 27.6.1928. Jens var altså på dette tidspunkt en moden ungkarl på 36 år.
Deres første lejlighed lå i Silkeborggade i København og Jens var frisørsvend i "Akselborg".
I 1928 blev Jens og Almas første dreng Poul født og de flyttede til Serbiensgade i København hvor min far Kaj blev født i 1930.
Fra Serbiensgade flyttede familien til Frederiksbergalle og Jens blev frisørmester. På dette tidspunkt befandt Danmark sig i en dyb økonomisk krise som var affødt af et verdensprisfald i 1929. Den ramte først landbruget og herefter alle erhverv med en enorm arbejdsløshed.
Det kan muligvis være denne tilstand, der har der har fået Jens til at trække i mesterkitlen. Den nye status har imidlertid ikke være uden kvaler for efter kort tid blev Jens atter svend.
Det 3. barn Fritz blev født i 1935 og nu var familien flyttet til Wilkensvej.
Efterfølgende fik Jens arbejde på NKT som laboratoriumsassistent og her var han til sin pension.
På et tidspunkt har han også tjent penge ved at tegne landkort.
Han har været lidt af en altmuligmand i den almindelige dagligdag. Havemand,skomager, møbelpolstre og naturligvis familiens frisør.
Han havde en medfødt ordens- og præsitionssans. Når man spurgte Jens om klokken, var den ikke ca. kvart over 8, men 14 minutter over.
Endvidere skulle et af hans tilbagevendene omkvæd være " Det går nok med det ja." Og det havde han jo så sandelig ret i.
Han talte aldrig rigtigt dansk. Hans sprog var altid i blandet en del tyske gloser.
Jeg var fire år da han døde. Dagen husker jeg tydeligere end jeg husker ham selv. Han havde været syg, men var kommet sig og vi skulle alle til en familie fødselsdag. Alle var ankommet undtagen min farfar og farmor. De kom aldrig. Istedet kom politiet og fortalte, at farfar var blevet indlagt. Farfar var nemlig faldet om da han skulle bukke sig for at snørre sine sko. Ja! sådan husker jeg det. Situationen opfattet af en fireårig.
Jens døde d. 6.10.1961 i sin lejlighed på Finsensvej Frederiksberg.
|
|
|
|
|||||||||||||||
Søskende:
|
Anetavle http://home14.inet.tele.dk/anetavle/